Historie

Vejnavne i Hvide Sande

Vejnavne der mindes om dramatiske skibsforlis på den jyske vestkyst

Dakota

»Dakota«, der var en fuldrigger på 1203 brutto tons, var bygget af træ i 1881 af W. Rogers, Bath/Me., og det tilhørte rederiet Ihler i Bremen.

Skibet, der førtes af kaptajn M.E. Schaffer, strandede i Christen Nielsen (Klinks) strandlen i Sønder Lyngvig den 31. januar 1888.

»Dakota« var på rejse fra Hamborg til Christiania (Oslo), hvor det skulle have lastet byggematerialer til Melbourne i Australien.

Strandingen skete tidlig om morgenen med fralandsvind og snetykning. Kort tid før strandingen havde udkiggeren varskoet den vagthavende styrmand om, at han kunne høre brænding forude om styrbord, men styrmanden afviste det, da skibet efter bestikket skulle være godt klar af kysten, hvilket viste sig at være forkert, idet »Dakota« kort tid derefter løb på grund og blev stående fast.

Af den 22 mands store besætning omkom kaptajnen og en mand af besætningen, de øvrige kom i land ved egen hjælp.

I en udskrift af en gl. strandingsprotokol kan man læse: År 1888 den 31. januar eftermiddag kl. 2½ indfandt politimester, borgmester Petersen sig i strandfoged Christen Nielsens strandlen i Sønder Lyngvig i anledning af en dags formiddag kl. 10½ modtagen telegrafisk meddelelse om, at fuldrigget skib »Dakota« af Bremerhaven i dag er indstrandet i nævnte strandlen.

Selve skibsskroget af »Dakota« blev omkr. den 5. marts samme år solgt til et interessentskab, repræsenteret af fabrikant Tang i Holstebro. Skibsskroget blev senere sønderslået af en storm.

Kirkeskibet i Nørre Lyngvig kirke skal være lavet af købmand Simon Jensen i Sønder Lyngvig. Han, der sad i en rullestol, var, inden »Dakota« blev ophugget, ombord i skibet for at studere og tegne skibets rigning, inden han begyndte at lave kirkeskibet.

Kania

»Kania«, en trawler fra Gdynia i Polen, strandede den 30. november 1953 ud for Husby kirke.

Trawleren, der strandede kl. 4 om morgenen, havde været på fiskeri ved England og var nu på vej hjem.

Den blev observeret af strandvagten, Poul Jensen, der så skibets lanterner tæt ved land. Han alarmerede straks redningsstationens opsynsmand, Chr. Bank, der omgående sammenkaldte redningsmandskabet.

Redningsbåden samt raketmaterialet var hurtigt på strandingsstedet, men da det var umuligt at benytte båden på grund af den høje sø, blev raketapparatet taget i brug.

Der blev skudt en line ud til skibet, og redningsarbejdet kunne begynde. I løbet af en times tid var 13 mand bragt i land i redningsstolen, men kaptajnen og tre af besætningsmedlemmerne ønskede foreløbig at blive om bord. De blev dog senere taget i land, da der ikke foreløbig, på grund af det stormfulde vejr, var chancer for at få skibet bjerget.

Derefter blev det overladt Svitzer at bjerge det. Det lykkedes i 1954 at få »Kania« slæbt ud igen, hvorefter det blev bugseret til Aalborg for reparation.

Janna

Jannavej i Hvide Sande har navn efter den hollandske skonnert »Janna« af Middelburg, der strandede ved Haurvig den 3. august 1916.

Skibet havde en besætning på 4 mand, hvoraf de tre bjergede sig i land ved en fra land udkastet line. Kaptajnen blev reddet i land i redningsstolen af redningsmandskabet fra Bjerregaard.

Skibet var på rejse fra Rotterdam med gammelt jern bestemt for Stockholm. »Janna« blev senere bragt flot igen.

Minerva

Minervavej er opkaldt efter den hollandske kuf »Minerva« af Schiedam, der strandede ved Bjerregaard den 17. november 1860. Besætningen, der bestod af 4 mand, reddede sig i land ved egen hjælp.

Årsagen til strandingen var, at skibet var sprunget læk i søen, og skibets fører besluttede derfor at sætte skibet på land.

Hvide Sande Havn
Hvide Sande – kysten der har krævet mange skibsforlis