Fortællingen om Tyskerhavnen
Der har i mange år været spekulationer om, hvorfor det hedder Æ Tyskerhavn. Nogle siger, det har med krigen at gøre. Andre mener, der engang boede en tysker der. Og så er der dem, der tror, det handler om geografi. Mange forklaringer har været på spil — men her får du den sandfærdige, som både trækker tråde til klittens historie og til en vis bondekonge på klitten.
Tilbage i 1910 blev den første kanal ved Hvide Sande gravet gennem klitterne. Men allerede i 1912, efter voldsomme storme, var den blevet hele 260 meter bred. Det fik myndighederne i København til at beordre en lukning. Til det arbejde skulle der bruges materialer, og de blev sejlet ind til det sted, vi i dag kender som Tyskerhavnen. Men det forklarer ikke navnet — det gør en helt anden historie.
I midten af 1800-tallet lå der spredte klitgårde fra Søndervig i nord til Bjerregård i syd. Her levede folk af jorden, fjorden, og havet. Det var et simpelt, men arbejdsomt liv, hvor fællesskabet betød alt.
Nord for det nuværende Hvide Sande boede en mand, de kaldte Bondekongen. Han var vellidt, kvik i replikken og en ivrig deltager, når bønderne samledes for at spille kort. En vinteraften var der samling på Æ sønderklit. Kortene fløj, kaffepunchen var stærk, og historierne blev ikke ringere i løbet af aftenen. Bondekongen havde en god aften — han vandt en god skilling og drak rigeligt.
På vej hjem, godt tilpas og pakket ind i tæpper, lagde han sig tilbage i vognen. Hestene kendte vejen. Men mens natten blev mørkere, blev øjnene tungere. Bondekongen faldt i søvn.
Lidt nord for dagens Tyskerhavn førte en lille bro over en grøft. Hestene passerede som de plejede, men vognen skred – og Bondekongen endte i grøften med et plask.
Da han gennemblødt vaklede op af grøften, håbede han ingen havde set det. Men uheldigvis kom resten af bønderne, der havde været til kortspil, kort efter. "Hwa lawer do der?" spurgte de grinende. Bondekongen måtte indrømme, han var faldet i søvn.
Bondekongen håbede at episoden var glemt, men det var på klitten, som det stadig er i Hvide Sande, der skal ikke meget til før man får et øgenavn eller der findes et andet navn til noget, det skete også her.
Historien om bondekongen der endte i grøften, spredte sig som lyngbrand på klitten. Fra da af blev han kaldt Æ Vådekonge, og grøften – den blev døbt Kongeåen.
Kongeåen var skelgrøften nord for Jens Thomsens gård (senere Kristen Tarbensens gård, på Apollovej). Området syd for Kongeåen blev derfor døbt Tyskland, og følgelig blev beboerne kaldt "æ tyskere".
Da VBV etablerede landingsstedet til lukning af Hvide Sande-kanalen, i 1912, i "Tyskland" begyndte fiskere fra de lokale gårde, æ Tyskere, straks at bruge det nye landingssted.
Der af kom navnet Tyskerhavnen!
Hvem var de lokale fiskere der blev kaldt "Æ Tyskere"? Da der i 1915 blev nedsat en ekspropriationskommission. Kommissionen skulle udbetale erstatninger til de lodsejere, hvis jord var blevet brugt til tipsporet, der førte ral op til sikringsarbejdet ved dæmningen – Æ Sikring. I forhandlingsprotokollen fra den tid kan vi se, hvem der boede på gårdene i Sønder Lyngvig og hvem der dermed var de oprindelige brugere af Tyskerhavnen.
Og det, kære læser, er den sandfærdige fortælling — som nok ikke er blevet ringere med tiden. Å det er æ engang løwn.
